torsdag den 29. marts 2012

Sandkage med chokoladestykker

Så havde jeg besøg af min lillesøster, Sissel, igen, og det førte selvfølgelig til en kage.
Vi fik bagt en sandkage med chokoladestykker.

Opskriften

200 gram smør
200 gram sukker
3 æg
250 gram hvedemel
2 tsk bagepulver
0,5 dl mælk
100 gram mørk chokolade

Rør smør og sukker sammen, tilsæt æg. Hvedemel, bagepulver, mælk og hakket chokolade tilsættes. Når dejen er rørt godt sammen, kommes den i en form og bages med 170 grader i ca. en time.

Phineas og Ferb kage

Så fik jeg lavet en Phineas og Ferb kage i samarbejde med min lillesøster, Sissel :)
Vi lavede kagen til min storesøsters kæreste, Mads. Han havde fødselsdag, og min søster siger at han ser Phineas og Ferb når han kan komme til det, så det blev temaet :)

Kagen er med almindelig hjemmebagte lagkagebunde, jordbærfyld og kagecreme blandet op med flødeskum.

Så nu kommer der en masse billeder af de figurer vi lavede, kagen osv. :)










Æblekage

Jeg havde lige et par æbler der skulle til at bruges, og benyttede selvfølgelig lejligheden til at bage en kage :)

Kagen har jeg bagt i en springform, og med følgende opskrift:


200 g mel
125 g smør
200 g sukker
2 æg
1½ tsk bagepulver
1 dl mælk
2 æbler
kanel
ekstra sukker
evt. flormelis.

smøret blødgøres og røres sammen med sukker. Æg tilsættes og massen røres sammen. Mel, bagepulver og mælk tilsættes. Når dejen er rørt godt sammen, fyldes halvdelen af dejen i en smurt springform, der lægges et lag æbleskiver, og dysses med kanel og sukker. Resten af dejen kommes i formen, og der lægges endnu et lag æbleskiver på toppen og endnu engang drysses der kanel og sukker på.
Kagen bages ved 180 grader i omkring 45 minutter.

Kagen kan drysses med flormelis før den serveres.