fredag den 28. december 2012

New in :)

jeg har været på indkøb, og fandt disse bøger :)

Har ikke fået set så meget i dem endnu, men der skal snart komme en lille anmeldelse her på bloggen af disse to bøger :)

Bøgerne kostede tilsammen 150 kroner så det var lige til at overskue synes jeg :)




onsdag den 26. december 2012

Æbleskiver

Æbleskiver er det jeg vil kalde en skal-ting her i den søde juletid :) de smager bare godt og da især hvis de er hjemmelavede og helt nybagte, men de er faktisk lige så gode, hvis man laver en god stor portion på en gang, fryser dem ned og varmer dem i ovnen eller mikroovnen :)


Ingredienser til æbleskiver
500 gram mel
2 tsk natron
1 tsk salt
2 spsk sukker
revet skal og saften af en hel citron
1 liter kærnemælk
4 æg

Fremgangsmåde
Bland alle de tørre ingredienser i en skål, pisk det grundigt sammen med citron, kærnemælk og de 4 æg. Når dejen er pisket godt sammen, varmes æbleskivepanderne op, fordel lidt smør i hvert hul og kom en klat dej i hvert hul, vend æbleskiverne jævnligt til de er gennembagte og gyldne.
Nydes Varme :)

tirsdag den 25. december 2012

1 dej 6 forskellige småkager

Ingredienser til grunddej:
1 kg hvedemel
750 g smør
375 g flormelis
2 æg
2 tsk. vanillesukker

Ælt dejen sammen, denne gang har jeg lavet disse slags småkager, men det er kun fantasien der sætter grænser, del dejen i 6 og se herunder hvad jeg har tilføjet til grunddejen, God fornøjelse :)



Kakao småkager
Del en af klumperne halvover og tilsæt lidt kakao til den ene del, ælt det godt sammen. Tag nu den lyse og den mærke del og bland dem løst sammen, rul dejen sammen til en pølse, der har den diameter, du også ønsker at dine kager også skal have. Lad dejen stå på køl et par timer, skær pølsen i skiver og bag kagerne ved 220 grader i 6-8 minutter.




Chokolade småkager
Kom hakket chokolade en en anden del dej, tilpas mængden af hakket chokolade efter egen smag :) Rul dejen til en pølse, der har den diameter, du også ønsker at dine kager også skal have. Lad dejen stå på køl et par timer, skær pølsen i skiver og bag kagerne ved 220 grader i 6-8 minutter.




Vanilje småkager
Rul en anden del dej til en pølse, der har den diameter, du også ønsker at dine kager også skal have. Lad dejen stå på køl et par timer, skær pølsen i skiver og bag kagerne ved 220 grader i 6-8 minutter.




Mandel småkager
Tilsæt hakkede mandler til en portion dej, tilpas igen efter egen smag mængden af mandler :) Rul dejen sammen til en pølse, der har den diameter, du også ønsker at dine kager også skal have. Lad dejen stå på køl et par timer, skær pølsen i skiver og bag kagerne ved 220 grader i 6-8 minutter.




Sukker småkager
Rul en del af dejen sammen til en pølse, der har den diameter, du også ønsker at dine kager også skal have. Lad dejen stå på køl et par timer, pensel rullen med vand og rul den i sukker, skær pølsen i skiver og bag kagerne ved 220 grader i 6-8 minutter.





Kokos småkager
Rul den sidste del af dejen sammen til en pølse, der har den diameter, du også ønsker at dine kager også skal have. Lad dejen stå på køl et par timer, skær pølsen i skiver og vend dem i kokos mel, bag kagerne ved 220 grader i 6-8 minutter.


mandag den 24. december 2012

JUL...

Nu nåede vi den 24. december og i dag, i dag går ud på at få jule-hygget så meget som muligt :)

Jeg vil ønske jer alle her på bloggen en glædelig jul, så håber jeg at i og jeg selv får hvad vi har ønsket os aller mest :)

Mine julegaver vil også komme her ind på bloggen, men der vil nok lige gå et par dage, da jeg har rigeligt at se til i de kommende dage :)



søndag den 23. december 2012

Konfekt

Konfekt hører med til julens hygge. Jeg har igen i år været i gang med at kreere, havde sat mig for at det ikke behøvede at være for teknisk i år, det blev heller ikke så vildt, man må styrer sig nogen gange, ellers kan det hurtigt blive et meget langt projekt at lave disse små mundfulde af magisk marcipan, nougat, pistacie masse og hvad idéerne ellers byder på af udfordringer J
I år havde jeg trofast hjælp af min lillesøster Sissel, lillebror Mike min søde mor og lille niece Signe (Selv om man kun er 2 år er man vel ikke for lille til at hjælpe, så hun hjalp med at smide konfekt stykkerne i chokoladen, mens min mor og jeg prøvede at følge med og samle stykkerne op igen :) )

Her komme er række billeder og en lille beskrivelse af stykkerne. Du skal være mere end velkommer til at skrive en kommentar hvis du har spørgsmål eller andet :)




Marcipan/karamel konfekt dyppet i chokolade og drysset med karamel krymmel. 




Marcipan/nougat snitter, dyppet i chokolade og pyntet af med snirkler af nougat




Den overskydende chokolade fra projektet blev brugt på disse små "toppe" bestående af chokolade, mandelflager, cornflakes og en halv smuttet mandel til pynt.




Marcipan brød, bestående af marcipan og nougat der er rullet sammen som en roulade og pyntet af med mandelflager og hvid chokolade.




Sissels konfekt juletræer, bestående af marcipan æltet sammen med hakket mandel, bunden dyppet i chokolade og en lille top af pistacie masse.




Marcipan og pistacie masse, dyppet i chokolade og pyntet som en lille gave med hvid chokolade.




Marcipan og nougat, dyppet i chokolade og pyntet med nougat.




Marcipan med en mandel i midten, dyppet i chokolade og pyntet med hvid chokolade.





Marcipan og pistacie masse, dyppet i chokolade og pyntet med hvid chokolade.



torsdag den 20. december 2012

Traditionen tro..


Julen er en fantastisk ting, fyldt af hygge og en masse hyggelige traditioner. I vores familie er der en masse dejlige traditioner i forbindelse med julen, se dem jeg har skrevet om her på bloggen indtil nu:

Klejner
Vaniljekranse
chokolade/nougat konfekt med mandel flager og frysetørret hindbær
Kokos makroner
Honningkager
Brunkager
Havregryns kugler
Figur kager

Disse kreationer er at finde i køkkenet på et eller andet tidspunkt op til jul hver eneste år :)

Hvilke traditioner har i her op til jul? :)

søndag den 16. december 2012

Nye indkøb.

Jeg elsker kogebøger, med stort fokus på bagebøger, jeg kan ikke få for mange af slagsen. 
Jeg bliver meget inspireret af at sidde og kigge i/læse madbøger. Derfor kommer der ofte en ny bog med hjem, denne gang blev det Camilla Plum - Helt i kage og Markus Grigo - Grigos hjemmebag.
Begge bøger kostede 95 kroner pr.stk. det var lige en overkommelig pris i dag synes jeg :) Så de måtte med hjem til samlingen :)

Bøgerne var vist egentlig en julegave, da jeg havde fået nogle julegavepenge, så jeg kunne købe noget selv, men kan ikke rigtig vente, og der kommer helt sikkert andre spændende ting til jul, så disse bliver ikke pakket ind, jeg vil blot nyde dem her i dagene op til jul :)

Her får i min mening om bøgerne hver især.

Camilla Plum - Helt i kage.
Jeg gik ind til denne bog med en lidt blandet følelse. På en måde er jeg helt vild med Camilla Plum og på en anden måde bliver det mit hoved for meget rustik og tilfældigt, men det er samtidig lidt det der giver "produktet" sin charme. Jeg må indrømme at da jeg læste forordet i bogen, forstod jeg måske lidt hvor hun ville hen med sin tilfældige måde at gøre tingene på. Hun fokusere på de gode råvarer frem for de små perfekte detaljer i f.eks. pyntningen af kagerne. Den del med at fokusere på gode råvarer går jeg fuldt ind for, men jeg elsker at kræse for detaljerne og bruge masser af tid på pyntning af kagerne, det er lidt hyggeligt hvis du spørger mig :) og jeg synes at det er muligt at fokusere på gode råvarer samt fine detaljer, men det kræver selvfølgelig at man har lysten til at pynte om sine kager. Samtidig synes jeg det er rigtig fint i sig selv at bage en kage, der bare er en kage, uden alt muligt smart pynt :)
Camilla Plums bog er super god og fyldt med en masse lækre opskrifter, den kan bestemt anbefales, jeg fandt den til den fornemme pris af 95 kroner, og her føler jeg ihvertfald ikke jeg har spildt mine penge :)


Markus Grigo - Grigos hjemmebag.
Denne bog ser bare super indbydende ud synes jeg. I denne bog er der alt fra fine pyntede kager, uden at det bliver for avanceret, til enkelte kager uden alt for meget smart pynt. Alle opskrifterne er lige til at gå til, bogen er bygget godt op og er fyldt med en masse fantastiske billeder.
Jeg må indrømme at jeg ikke kendte til Markus Grigo, så jeg var ikke helt klar over hvad jeg gik ind til men bogen så god og indbydende ud, og til en pris af 95 kr kunne det jo næsten ikke gå galt. :)
Bogen kan bestemt anbefales.

lørdag den 15. december 2012

Chokolade linser

Chokolade linser


 Disse Chokolade linser, er rigtig gode og samtidig er de nemme at gå til. De kan laves af det chokolade man sommetider kan have tilovers hvis man f.eks. har lavet honningkager, eller andet. De er gode hele året rundt, men passer rigtig godt ind i den søde juletid.

Brug sammen mængde nougat og mørk chokolade, smelt sammen over et vandbad. fyld massen i en sprøjtepose, og sprøjt runde "klatter" ud på bagepapir. 
Jeg har brugt en silikone muffins form til disse, jeg sprøjtede massen i formen, så de har den højde jeg ønskede, derefter pyntede jeg dem. I dette tilfælde med revet hvis chokolade og valnødder, samt, mandelflager og frysetørret hindbær. Men andre ting kunne også være brugt til pyntningen. Pynt dem før de tørre. 
Når linserne er helt tørre, kan de tages ud af formen eller af bagepapiret, kommes i en dåse med mellemlægspapir mellem hinanden. De skal opbevares køligt.


Jeg modtog ikke bare en men to..

Jeg har haft en lille pakkeleg igang her på bloggen (klik HER for at komme til indlæg). To herlige mennesker meldte sig Lissen og Kristine. Jeg sendte dem i gave hver, med følgende indhold (Alle produkter fra dr. oetker):

  • Kage mousse med jordbærsmag
  • Bagepulver
  • Brunkagekrydderi
  • pebernød krydderi
  • hjortetaksalt
  • honningkage krydderi
  • potaske
  • mandelmel

Jeg fik en gave fra hver igen. Begge gaver var helt fantastiske, der er ikke noget bedre end at modtage gaver, hvor man ikke kender indholdet :)

Fra Lissen modtog jeg et armbånd og en taske, begge hjemmelavede :)




Fra Kristine modtog jeg grydelapper, to flotte julehjerter og et fint julekort med en fin hilsen.



Husk at jeg stadig har en give away kørende her på siden, du kan stadig nå at deltage :)

Nu nærmer julen sig, hvad ønsker i jer og hvor skal i holde jul? :)

søndag den 9. december 2012

Crispy toppe

Crispy toppe



Disse små toppe er super nemme at lave, de er lavet af overskydende chokolade fra andre projekter. 
Vi har nok alle sammen prøvet at smelte for meget chokolade, når vi skal bruge det til diverse projekter. Det overskydende chokolade kan bruges til små lækre toppe.

Disse crispy toppe, blev også til af en rest, og der er derfor ikke nogen specifikke vægt og mål,  men tit skal man bare prøve sig frem, når det gælder sådanne toppe.

Ingredienser:
Overskydende chokolade
Hakkede mandler
Hakkede hasselnødder
En lille klat smør
Rice crisp (morgenmads produkt)

Fremgangsmåde:
Rist de hakkede mandler og hasselnødder på en tør pande, når er lige ved at være færdig ristet kommes en lille klat smør på panden, og nødderne vendes til smørret en smeltet. Tilsæt den ristede nødde blanding og rice crisp til den smeltede chokolade, vend massen godt sammen. brug to teskeer til at lave toppe på en stykke bagepapir. Lad toppene tørre grundigt og opbevar dem i en kagedåse et køligt sted.

torsdag den 6. december 2012

Klejner

Tidligere på ugen bagte jeg vaniljekranse (klik her for at komme til opskrift) og kogte klejner.



Som lovet i går, får i her opskriften på klejner, dejen er nem at håndtere og de smager virkelig godt :)
Hvor mange der kommer ud af denne opskrift ved jeg ikke helt, men de kunne alle være i en af de store quality Street dåser:)

Ingredienser til klejner
1000 gram mel
300 gram smør
Skal og saft fra 1 citron
350 gram sukker
6 æg
6 spsk fløde

1kg Palmin, olie eller svinefedt til kogning.

Fremgangsmåde
Smuldr smørret i melet, tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen. Det kan være en fordel at bruge en røremaskine, det vil sparet dig for lidt arbejde. Stil dejen på køl et par timer, gerne til dagen efter. Rul dejen ud og skær felter på ca 8*4 cm, skær en ridse i midten af klejnen og træk den ene dej-ende gennem ridsen. Lav alle klejnerne, læg dem løbende på en mel drysset bord.
Når du har lavet alle klejner, skal du varme fedtstoffet op i en gryde, vælg en med en stor bund der ikke er for høj. Tjek om olien er varm nok, ved at taget en tændstik eller en tændstik i træ, stil den ned i olien til den rør bunden, hvis det bobler omkring pinden er olien varm nok.
Når olien er varm nok, kan du begynde at koge klejnerne, kom klejnerne i gryden med en hulske, pas på det ikke sprøjter, olien er meget varm. Klejnerne er færdige når de er fine gyldne.
Læg dem op på en bradepande, hvor der er aviser i bunden og køkkenrulle øverst.
Pas på med at have for mange klejner i gryden af gangen, det er svært at styre og olien bliver hurtig for kølig af at der er for mange i af gangen, dette vil bevirke at olien bruser op.
Når du har kogt alle klejner, skal du lade olien køle. Man må ikke komme olien i afløbet, da olien vil stoppe afløbet til.
Du kan bruge olien til fuglemad, kom havregryn i olien og hæld den op i en tom mælkekaton og lad den køle helt af, så den bliver fast, skær pappet af og læg fedt blokken ud i fuglehuset.

Når klejnerne er helt kølet af, kommes de i en kagedåse.

tirsdag den 4. december 2012

Vaniljekranse

Igen i dag er der blevet bagt. Vaniljekranse og klejner, begge dele noget der står julen meget nær :)



Opskriften på disse vaniljekranse er rigtig god, de er sprøde, smager godt og dejen er nem at arbejde med.

I dag kommer opskriften på vaniljekranse og i morgen opskriften på klejner.

Hvor mange der kommer ud af denne portion har jeg ikke et overblik over, men alle vaniljekransene kunne lige være i en af de store quality street dåser.

Ingredienser til vaniljekranse
600 gram mel
200 gram kartoffelmel
500 gram smør
375 gram sukker 
Korn fra 2 vaniljestænger
150 gram mandler
3 æg

Fremgangsmåde
Bland hvedemel og kartoffelmel, skør smørret i mindre stykker og bland melet og smørret løst sammen. Skrab kornene ud af vaniljestængerne og mas det sammen med noget af sukkeret. Tilsæt vanilje og sukker til mel og smør blandingen.
Smut mandlerne og blend eller hak dem meget fint. Mandler og æg tilsættes til de øvrige ingredienser og dejen æltes sammen. 
Stil dejen på køl et par timer, gerne til dagen efter.
Kør dejen igennem stjerneformen i en kødhakker, form små kranse af dejstængerne.

Bag den i 6 til 8 minutter ved 200 grader, de må ikke blive for mørke.

mandag den 3. december 2012

Husk, at deltage i min give away :)

Jeg har en stor give away igang lige nu, og det vil glæde mig meget at få flere deltagere. Give away'en slutter ved 100 faste læsere både her på bloggen og på bloglovin, jeg har nu 67 faste læsere, så der er ikke langt endnu :)

Klik HER for at komme til min give away.



En stille weekend på bloggen, fyldt med julehygge..

Der er ikke sket det store her på bloggen i løbet af weekenden. Der har simpelthen været om masse andet at give sig til, weekenden har været fuld af julehygge.

Det har været 1. December og 1. Søndag i advent, efter min store søster og jeg er flyttet hjemmefra, er det lidt blevet en tradition at vi samles hjemme ved mor, far og vores mindre søskende lige før jul og laver diverse juledekorationer spiser julekager og senere aftensmad. Denne dag fandt sted i fredags, og resten af weekenden har stået på julepyntning og køb af julegaver :)

Årets juledekorationer ser således ud.
Billederne er desværre ikke så godt, men håber det går :)